Brombærkage med crumble

Opskrift brombærkage, crumble, brombær, kage

Ingredienser

Til Kagebund
140 g smør
140 g sukker
2 æg
140 g mel
200 g brombær

Til crumble
50 g mel
50 g sukker
50g smør
50g havregryn

Utrolig at en så nem og simpel kage kan smage så fantastisk. Brombærrene fik jeg plukket i skoven. Hvis du plukker dem ude i den vilde natur, så kan de være fyldt med små insekter.
Især små orme kan gemme sig på eller i brombærrene. Så skyl brombærrene godt. Vil du være helt sikker, så hæld vand i en skål til alle brombærrene er dækket med vand. Vent 30 sekunder. Orme kan kun holde vejret i 30 sekunder, så kommer de op til overfladen. Ta’ ormen op med højre hånd og hold den mellem pegefinger og tommelfinger. Drej hoved om på den, modsat uret. Det er den mest humane metode at aflive en orm på.
Jeg gi'r smørret et par sekunder i mikroovnen, da den skal være blød. Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Pisk æggene i ét ad gangen. Vend melet i med en dejskraber, ikke piske. Hæld dejen i en tærteform eller springform ca. diameter 30 cm.

Jeg brugte min silikone tærteform, så slipper man for at smøre formen ind i smør. Kagen springer næsten selv ud af silikoneformen… jeg elsker silikone.

Springform i silikone med glasbund. kr.199,95 hos Bagetid.dk
Så skal der laves crumble. Her skal smørret helst ikke være for blødt. Det er fu#king nemt at lave crumble. Kom alle ingredienser til crumble i en skål og ælt det hele godt sammen. Det gøres med fingrene, ikke behov for el-apparat. Form til sidst en kugle.

Lig ca. 50g af brombærrene til side. De kommes på kagen når den er færdig, ellers kan man ikke se at det er en brombærkage og det ser smukt ud med friske brombær på kagen. Frosne brombær er ikke så pæne. De resterende brombær fordeles på kagebunden. Nu smuldres crumblen på kagen. Kagen bages ved 180°C i ca. 50 min. Jeg slukkede for varmluften, da crumblen ellers bliver alt for brændt. De resterende brombær lagde jeg på kagen og så fik den lige 2 minutter mere i ovnen. Det er ellers ikke nødvendig at komme kagen tilbage i ovnen, men hvis en orm nu har trænet til at kunne holde vejret i mere end 30 sekunder, så ville den nu dø i ovnen. Så kan den lære det. Til gengæld mister brombærrene den sorte farve i ovnen.

Kan serveres med cremefraiche.

1 kommentarer:

Lise 3. oktober 2015 kl. 17.55  

Det lyder virkelig som en lækker kage! Og fedt med ormehåndteringen ;)

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP