Nasi Kuning

Opskrift Nasi Kuning, gul ris


 Ingredienser
1 kop basmatiris
1 kop kokosmælk
½ kop vand
½ tsk. gurkemeje
(eller safrantråde)
½ tsk. salt


Ris, om det nu er jasmin, basmati eller klister, så er det altså røvkedeligt at se på når det står på bordet. Nogle gør lidt ud af præsentationen, og serverer risen i en pæn skål. Mange indolente personer som driver den af på SU´en eller snolder på bistandshjælpen, anretter jo alt i gryder og det er jo også fint når man er alene ved bordet. Men når man inviterer gæster, så må man godt gøre lidt mere ud af anretningen. Med ”Nasi Kuning”, som oversat bare hedder ”gul ris”, kan du få din ris til at ligne en kostbar eksotisk ret. Og så let er det,


Kom ris, kokosmælk, vand og salt i en gryde. Tilsæt gurkemeje eller safran og rør rundt. Sidder du dårligt i det, bruger du gurkemeje, har du snydt i skatten, så har du sikkert råd til safran. Du kan også tilsætte andre krydderier (se forslagene nedenunder).
Lad risen koge ved svag varme i 10 minutter. Sluk for varmen og lad risen trække i 15 minutter.


Forslag til krydderier:
Nellike, kardemomme, stjerneanis, hvidløg og ingefær (svitses først i lidt olie inden de tilsættes risen). Citrongræs eller Kaffir lime blade (koges direkte sammen med risen).


Serveres med andre asiatiske og indiske retter

0 kommentarer:

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP